Oplev “9 to 5” til Vilhelmsborg Festspil 2017

Energifyldte sange og store danseoptrin. Glæd dig!

I helt unikke rammer i skoven omkring Vilhelmsborg vil man kunne nyde
opsætningen af musicalen under åben himmel.

9 to 5 er en ny musical, som allerede har klassikerstatus med rappe replikker og fyldt med fængende Dolly Parton sange. Det er en festlig forestilling, som tager os med tilbage til USA i 1967 til et yderst traditionelt og mandsdomineret kontor. 3 meget forskellige kvinder forenes i et forbryderisk plot, som skal skaffe dem af med deres uduelige, tyranniske og mandschauvinistiske chef, med tendens til at tabe blyanterne…

Musik og lyrik af Dolly Parton
Bog af Patricia Resnick

Baseret på 20th Century Fox filmen
Produceret til Broadway af Robert Greenblatt, april 2009

Denne amatørproduktion er præsenteret efter aftale med Music Theatre International (Europe)
Al autoriseret forestillingsmateriale er også leveret af MTI Europe
www.mtishows.co.uk

Arrangør: Vilhelmsborg Festsspil

Instruktør: Dorthe Hansen-Carlsen
Koreograf: Maria Andersen
Kapelmester: Thomas Christiansen

Vi glæder os til, endnu engang, at byde vores publikum velkommen. Siden 1991 har Vilhelmsborg Festspil fungeret som rugekasse for teater- og musicaltalenter og flere af festspillets tidligere medvirkende arbejder i dag professionelt inden for branchen.  Festspillet har alle årene været garant for stemningsfyldte teateroplevelser under åben himmel.

KØB BILLET HER

Priser

Voksen: 250,-
Børn, under 15 år: 180,- (Vi anbefaler 9 til 5 fra 12 år)
Studerende: 180,- (gyldigt studiekort skal fremvises)
Kørestolsbrugere*: 250,- (billet til hjælper er ikke inkluderet)

Alle pladser på publikumstribunen er A-pladser.

Grupper, min 15 personer: 230,- pr. billet.

Priserne er inkl. gebyr.

Billetter kan købes også fysisk – se et af de mange fysiske salgssteder her

Ved spørgsmål om billetter og gruppesalg, kontakt venligst Billetten på tlf.: 70 20 20 96

*1. række er til kørestole, og kørestolsbilletter bestilles ved at ringe til Billetten på tlf.: 70 20 20 96